Shogi online, gratis

Et af de mest kendte brætspil, endda mere populært end det berømte go, er Shogi, også kaldet “japansk skak”. Det spilles også af to personer på et ternet bræt med hvide og sorte brikker.

Men i modsætning til klassisk skak starter de sorte — “sente” (先手, “dem der går først”) — og de hvide går bagefter — “gote” (後手, “dem der går senere”). Brikkerne adskiller sig også i typer, bevægelser og værdi, og brættets størrelse er ikke begrænset til 8×8 felter, men kan nå op til 36×36!

Spillets historie

Det er ikke med sikkerhed kendt, hvornår Shogi opstod, men det skete uden tvivl i Japan — cirka i perioden fra år 794 til 1185 e.Kr. Dette bekræftes af traktaten “Nye optegnelser om Sarugaku” (新猿楽記) af den japanske hoflærd Fujiwara no Akihira (藤原明衡) fra Heian-perioden (平安時代). I teksten beskrives spillets regler detaljeret, og det nævnes, at man allerede dengang skelnede mellem “lille Shogi” og “stor Shogi”. Det første blev spillet på et 9×9 bræt, og det andet på et 13×13 bræt.

Hvis man dykker dybere ned i historien, er det sandsynligt, at Shogi opstod på basis af det indiske spil chaturanga (चतुरङ्ग), ligesom klassisk skak. Først spredte chaturanga sig fra Indien til Persien, hvor det udviklede sig til spillet shatranj (شَطْرَنْج‎). Derefter blev shatranj populært i Sydøstasien, hvor det dannede grundlag for xiangqi (象棋, Kina), janggi (장기, Korea) og Shogi (Japan).

De ældste 16 Shogi-brikker, fundet af arkæologer i Nara-præfekturet, er dateret til det 11. århundrede. De har form som flade femkanter med japanske skrifttegn på. Selvom brikkernes form har været uændret, har størrelsen på spillebrættet varieret meget gennem tiderne. Mellem 1185 og 1573 spillede man i Japan på brætter op til 36×36 felter, og op til 804 brikker kunne deltage i én kamp. Det gjorde Shogi til et af de mest komplekse spil i sin klasse, langt mere avanceret end vestlig skak.

Der fandtes flere versioner af Shogi: eksempelvis Dai Shogi (大将棋, 15×15), Chū Shogi (中将棋, 12×12), Dai Dai Shogi (大大将棋, 17×17), Taikyoku Shogi (大局将棋, 36×36). Disse spil krævede ikke kun enestående hukommelse og strategisk tænkning, men også flere timer eller dage for at afslutte en kamp.

I det 16. århundrede blev Shogi forenklet af den japanske kejser Go-Nara (後奈良天皇) og bragt til den moderne form. Fra da af blev spillet spillet på et bræt med faste mål på 9×9 felter og med kun 40 brikker. Go-Nara indførte en helt ny regel — muligheden for under visse betingelser at tage modstanderens brikker og bruge dem selv. Det gjorde Shogi til et helt unikt spil og ikke bare en anden variant af skak.

Med denne regel blev Shogi ikke kun betragtet som et strategispil, men også som et spil, der krævede fleksibel tænkning: spilleren skulle tage højde for både sine egne brikker og dem, som kunne bruges mod ham efter at være blevet erobret. Denne dynamik udvidede de taktiske muligheder betragteligt.

Shogi var mest populært i Japan fra begyndelsen af det 17. til slutningen af det 19. århundrede. Det blev betragtet som shogunernes (militære lederes) yndlingsunderholdning, og den stærkeste spiller fik titlen meijin (名人, “stormester”) og blev udnævnt til officiel Shogi-minister. I anden halvdel af det 19. århundrede mistede spillet statsstøtte, og efter Anden Verdenskrig var det endda i fare for at blive forbudt.

Årsagen til, at den japanske regering ønskede at forbyde Shogi, var brugen af erobrede brikker, som vakte direkte associationer til krigsfanger. Men Shogi-mesteren Masuda Kōzō (升田幸三) fra den tid lykkedes med at forsvare spillet. Hans hovedargument var, at i klassisk skak “dræbes” brikkerne i stedet for at blive taget til fange — hvilket faktisk er endnu mere voldeligt.

Masuda Kōzō overbeviste ikke kun myndighederne om spillets kulturelle værdi, men arrangerede også opvisningskampe, fik publiceret artikler i pressen og opnåede støtte fra intellektuelle. Takket være hans indsats blev Shogi ikke blot bevaret, men oplevede en ny bølge af popularitet i efterkrigsårene.

Interessante fakta

Shogi er et århundredgammelt japansk spil, som i løbet af de sidste 900 år har samlet en række spændende fakta. Her er nogle af dem:

• Modsat den gængse opfattelse er det Shogi — og ikke klassisk skak — der er det mest populære skaklignende spil i verden, og som stammer fra indisk chaturanga.
• Den 17. november fejrer man i Japan officielt Shogi-dagen. Traditionen begyndte i det 17. århundrede, hvor de stærkeste spillere spillede ceremonielle kampe foran shogunen.
• Afhængigt af spillerens niveau tildeles Shogi-titler (dan — 段) i systemet “kyū-dan” (級—段): amatør-, professionelle mænds- og kvinders titler.
• I Japan findes der en hel skole dedikeret til spillet. Den accepterer kun elever over 20 år, der har nået det femte amatør-dan-niveau.
• Den stærkeste Shogi-spiller i perioden fra 1990’erne til 2000’erne var japaneren Yoshiharu Habu (羽生善治), der vandt 99 titler. I 2020’erne er det indtil videre landsmanden Sōta Fujii (藤井聡太), der fører.
• Sōta Fujii blev den yngste spiller i historien, der modtog meijin-titlen i en alder af 21 år og slog dermed en rekord, som havde stået i mere end et halvt århundrede. Han var også den første i historien til at vinde alle syv hovedtitler samtidig.

Per 2025 spilles Shogi af mindst 20 millioner mennesker på amatør- og professionelt niveau. Det er betydeligt flere end antallet af spillere af renju og go. Shogi betragtes med rette som et af de mest populære brætspil, ikke kun i Japan, men i hele verden.

Dette spil udvikler ikke kun strategisk tænkning, men bringer også folk tættere på Japans rige kultur. Mange, der prøver at spille det én gang, forbliver trofaste fans resten af livet.

I modsætning til klassisk skak er alle felter på spillepladen i Shogi ensfarvede, ligesom brikkerne selv. Selvom de kaldes "sorte" og "hvide", er de alle malet i en lys farvetone med mørke skrifttegn ovenpå.

Brikkernes tilhørsforhold afgøres ikke af farve, men af hvilken retning deres spidse ende vender: brikkerne peger altid mod modstanderen. Det betyder, at den øverste spillers brikker vender nedad, mens den nederstes vender opad. Når en brik bliver taget og senere sat ind igen, skifter dens retning automatisk til den modsatte, hvilket indikerer, at den nu er under kontrol af den anden spiller. Dette gør brikkernes retning til en vigtig visuel indikator i spillet.

Denne grafiske løsning stammer fra historiske traditioner, hvor brikkerne blev håndlavet i træ og påført skrifttegn med blæk. Ud over det æstetiske aspekt gør det det muligt at bevare et kompakt og læsevenligt bræt, selv med mange elementer i spil.

Spillets regler

Spillet indeholder i alt 40 brikker: 20 til hver spiller. De inddeles i 8 typer:

• Konge. Den vigtigste brik, der kan bevæge sig ét felt i enhver retning (ligesom i klassisk skak). Den må dog ikke bevæge sig til felter, som er truet af modstanderen.
• Gylden general. Kan bevæge sig ét felt frem, til siderne og bagud, samt diagonalt fremad. Denne alsidighed gør den nyttig både i forsvar og angreb mod midten.
• Sølvgeneral. Kan bevæge sig ét felt diagonalt i alle retninger eller ét felt fremad. Når den når modstanderens baglinje, forvandles den til en gylden general.
• Springer. I modsætning til skak bevæger springeren sig kun fremad i L-form: to felter vertikalt og ét horisontalt til venstre eller højre. Det er den eneste brik i spillet, der kan springe over andre.
• Lanse. Bevæger sig kun lodret fremad over et vilkårligt antal felter, så længe de ikke er besat af en modstander. Den kan ikke bevæge sig bagud, og når den når modstanderens baglinje, forvandles den til en gylden general.
• Tårn. Bevæger sig valgfrit antal felter frem, til venstre og højre. Den kan ikke gå bagud, og når den når baglinjen, forvandles den til en drage, som stadig kan bevæge sig som et tårn, men også én diagonal felt.
• Løber. Bevæger sig diagonalt over et vilkårligt antal felter, så længe de ikke er optaget af en modstander. Når den når modstanderens baglinje, forvandles den til en hestedrage, der ud over diagonale træk også kan gå én felt lodret og vandret.
• Bonde. Den simpleste brik, som kun kan bevæge sig ét felt frem. I modsætning til skak slår den ikke diagonalt, men ligeud foran sig.

I begyndelsen har hver spiller 1 konge, 1 tårn, 1 løber, 2 gyldne generaler, 2 sølvgeneraler, 2 springere, 2 lanser og 9 bønder. Spillerne skiftes til at udføre et træk ved enten at flytte en brik eller indsætte en tidligere erobret modstanderbrik på brættet.

• Man må ikke have to bønder i samme kolonne. Selv hvis der er andre brikker imellem, er det ikke tilladt at placere to bønder i samme søjle.
• Mat med bonde fra hånden er forbudt. Man må ikke indsætte en bonde og straks give mat, selvom det er tilladt at gøre det med en bonde, der allerede var på brættet.
• Brikker må ikke indsættes i blindgyder. Man må ikke placere en brik på en række, hvor den ikke kan foretage nogen lovlige træk – f.eks. en lanse på sidste række eller en springer på næstsidste.
• Brikker må ikke forfremmes ved indsættelse. Brikker taget fra modstanderen skal indsættes i deres oprindelige tilstand uden øjeblikkelig forfremmelse.

Reglen om forbud mod dobbelte bønder i samme kolonne er en af de mest kendte i Shogi, og en overtrædelse i en officiel kamp fører til øjeblikkeligt tab. Et andet interessant begreb er “mat med bonde fra hånden” (打ち歩詰め), hvor en spiller forsøger at give mat ved at indsætte en bonde – noget som er strengt forbudt.

For at en brik kan forvandles til gylden general, drage eller hestedrage, skal den bevæge sig ind i forvandlingszonen på modstanderens side. Vinderen er den spiller, der beskytter sin konge og samtidig giver modstanderen mat.

Tips til spillet

Shogi er endnu mere varieret end klassisk skak og giver mulighed for endnu mere komplekse strategier og længere kombinationer.

• Forfrem dine brikker. Få dem ind i modstanderens forvandlingszone for at øge deres styrke og opnå en taktisk fordel.
• Indsæt erobrede brikker. Placer dem på ledige felter på brættet – det kan ændre styrkeforholdet og skabe uventede trusler.
• Beskytt din konge. Selv under angreb skal du sørge for, at din konge er sikker, og undgå skak og mat.
• Angrib fra flere sider. Omslut modstanderens konge for at begrænse dens bevægelser og øge chancen for et vellykket angreb.

Det er vigtigt i strategien at fordele brikkerne korrekt mellem angreb og forsvar. Ofte bliver et tårn eller en løber tilbage for at beskytte kongen, mens en anden brik deltager i offensiven.

Når man først har forstået reglerne, er det nemt at vinde over svage modstandere, inklusive kunstig intelligens på lavt niveau. Men at slå erfarne Shogi-spillere er ekstremt svært og kræver ikke kun erfaring, men også god hukommelse, koncentration, logisk tænkning og evnen til at planlægge fremad.