Mancala online, gratis

Mancala er et af de ældste brætspil i menneskets historie. I århundreder er det blevet spillet i Afrika, Mellemamerika samt i lande i Syd- og Sydøstasien. I disse regioner er det lige så populært som skak er i Vesten og lige så varieret som kortspil. Dets rødder går tilbage til årtusindgamle landbrugskulturer og kalendermæssige cyklusser.

Det er ikke ét enkelt spil, men en hel familie af spil, forenet af den samme brætform, men forskellig i regler, antal huller og strategier. Omweso, bao, wari, “frøspillet” — alle er populære varianter af mancala. Den mest kendte variant i dag er kalah, en amerikansk version udviklet af William Julius Champion Jr. i 1950’erne.

Spillets historie

Mancalas spillebræt — rækker af tomme huller, hvori der lægges frø eller småsten — fremkalder uundgåeligt associationer til landbrug. Det er ikke tilfældigt, at sådanne spil var særligt udbredte i gamle agrare kulturer med avanceret jordbrug.

Arkæologer er endnu ikke enige om, hvor mancala præcist opstod. Spillebrætter og illustrationer er fundet i det gamle Egypten, Syrien, Sudan og lande i Sydøstasien. Dog er flest arkæologiske fund gjort i Nordafrika, i Nil-dalen. Der, på tempelsøjler, sarkofager, stenfragmenter og endda elfenbensgenstande, er håndskårne spilleplader blevet opdaget. De ældste dateres til det 9.–10. århundrede f.v.t., hvilket gør mancala til et af menneskets ældste spil.

Nogle forskere forbinder endda mancalaens elementer med religiøse ritualer og ofringer, hvor optælling af frø havde en ceremoniel betydning.

Da mancala er et arabisk ord, mener nogle, at spilserien opstod i Mellemøsten og derfra spredte sig til Afrika og Østasien. Det vigtigste argument for denne teori er omtalen af mancala i gamle religiøse tekster skrevet på arabisk.

I Asien gik spillet under andre navne: congkak, dakon, makaotan, aggalakang, lamban. I Afrika kaldtes det for eksempel bawo, omweso, endodoi, adi, hus, kale, ndoto, soro og mange andre navne. Den mest komplekse version, bao, er udbredt i Tanzania og Kenya i Østafrika.

Under koloniseringen af Amerika (1500–1600-tallet) kom mancala til den nye verden sammen med afrikanske slaver. Der slog spillet rod i det sydlige Nordamerika og det nordlige Sydamerika og blev kendt som wari eller amerikansk mancala. I USA blev der endda skabt kommercielle brætspilsversioner med plastbakker og farvede glaskugler — både til hjemmebrug og undervisning.

I Europa blev spillet kendt i 1600-tallet, især blandt engelske købmænd, men blev med tiden fortrængt af andre spil. I dag er det kun kendt i visse regioner, f.eks. i de baltiske lande, hvor det er kendt under det tyske navn Bohnenspiel — “bønnespillet”.

Siden begyndelsen af det 21. århundrede har mancala oplevet en genoplivning: det bruges i undervisning, i udviklingsprogrammer for børn, i digitale versioner og mobilapps. Det bliver også aktivt promoveret af kulturcentre som en del af den immaterielle kulturarv. I 2020 anerkendte UNESCO bao som en vigtig del af Østafrikas kulturelle identitet.

Interessante fakta

• Der findes over 200 dokumenterede varianter af mancala verden over. De varierer i antal huller, brikker, måder at erobre på, pointtælling og bevægelsesretning.
• I mange kulturer blev der ikke brugt særskilte spillebrætter: hullerne blev udskåret direkte i jorden, i sand, på tempelvægge, sten eller endda i træstammer. Sådanne “feltversioner” var praktiske for nomader og krigere.
• Mange varianter af mancala er ideelle til at lære små børn at tælle og tænke logisk. I visse regioner bruges det officielt i børnehaver som en pædagogisk metode.
• I mange afrikanske og asiatiske kulturer blev spillet forbundet med frugtbarhedsguder, livets og dødens cyklus og solens rytmer. I Tanzania og Madagaskar mente man, at mancala “lærer tålmodighed og ydmyghed”.
• I gravene fra den 12. egyptiske dynasti (omkring 1800 f.v.t.) er der fundet genstande med udskårne huller, der minder om mancala-brætter. Det gør det til et af de ældste spil med kendte fysiske spor.
• I lande som Ghana, Tanzania og Nigeria afholdes regionale turneringer — også blandt skoleelever. Vinderne modtager ofte ikke penge, men frø, rissække eller jord, hvilket understreger forbindelsen til landbrugskulturen.

Når du først kender reglerne og den grundlæggende strategi, er det bare at gå i gang — mancala venter! Spil online, gratis og uden registrering.

Alle varianter af mancala spilles af to personer — på en spilleplade, som typisk er opdelt i to rækker. Den ene side tilhører den første spiller, den anden den anden spiller. Som brikker bruges frø, farvede småsten eller perler. Hver fordybning viser, hvor mange sten der er i den: en tom regnes som nul, én sten er én, to sten er to og så videre.

I klassisk kalaha er der 12 små fordybninger: 6 på hver side, men i andre versioner kan antallet variere. For at undgå forvirring fokuserer vi på kalaha — den mest udbredte og populære version af mancala.

I kalaha har hver spiller seks fordybninger placeret over for modstanderens. I hver ende af pladen er der to store beholdere til opsamling af sten — disse kaldes “kalahas”, ligesom spillet selv. Det indledende antal sten kan variere, men i den klassiske version er der 48: 4 i hver af de 12 fordybninger.

Spillets begyndelse ser således ud:

• Ved lodtrækning afgøres, hvem der skal foretage det første træk.
• Første spiller vælger en af sine 6 fordybninger og tager de 4 sten derfra.
• De opsamlede sten fordeles mod uret i de følgende fordybninger, inklusive egen kalaha og uden at lægge i modstanderens kalaha.

Hvis trækket udføres fra en fordybning med mere end 12 sten, fordeles stenene rundt på hele brættet, og én sten placeres også i startfordybningen ved afslutningen af runden. Hvis trækket ikke ender i egen kalaha, overgår turen til modstanderen.

For at vinde spillet skal man samle mere end halvdelen af alle sten. Indsamling sker på to måder:

• Ved at nå sin egen kalaha (og videre), hvor stenen ikke indsamles. I dette tilfælde kan der kun foretages én indsamling.
• Ved at placere den sidste sten i en tom fordybning på egen række — hvis den modsatte fordybning hos modstanderen er fyldt. I så fald kan alle sten i den modstående fordybning samles og lægges i egen kalaha.

Et ekstra træk gives, hvis det foregående slutter i ens kalaha. Spillet slutter, når en spiller har samlet mere end halvdelen af alle sten, eller når alle fordybninger i én række er helt tomme.

Tips til spillet

Mancala er et ret intuitivt spil, hvor sejren ikke opnås gennem en kompliceret strategi, men gennem opmærksomhed og koncentration. Blandt de kendte taktikker er der den såkaldte “lagkageregel”, som udligner chancerne i tvivlstilfælde. Ifølge denne regel kan anden spiller, efter det første træk, bytte side med den første spiller og dermed overtage en vindende kombination. Derfor giver det ikke meget mening at starte spillet med at indsamle sten i mancala.

Desuden, hvis lodtrækningen giver dig det første træk, kan du udnytte denne fordel ved at tage alle sten fra den venstre fordybning. Når trækket er færdigt, kan du straks foretage endnu et træk og forhindre modstanderen i at gøre det samme!