Ludo er et kendt brætspil, som spilles af to eller fire personer med farvede brikker og en terning. Spillet er særlig populært i Indien, Europa og Sydamerika. Det findes i flere varianter og har mange forskellige navne, herunder nogle som er registrerede varemærker, primært af europæiske virksomheder.
Spillets historie
På latin betyder ludo “jeg spiller”, men navnet opstod langt senere end selve spillet — først efter det havde spredt sig fra Sydasien til Europa. Ludos historiske oprindelse er i Indien, hvor det blev spillet allerede i det 6. århundrede e.Kr. — dengang dog uden terninger.
Den endelige version af spillet, hvor spillerne kaster med terning på skift, blev patenteret i England i 1896 af Alfred Collier og blev solgt under navnet Royal Ludo, hvilket understregede dets status som “kongeligt” brætspil.
Omkring år 1900 var dette brætspil meget populært blandt søfolk i den britiske flåde. Efter mindre ændringer i reglerne fik det et nyt engelsk navn: Uckers. I Sverige blev en variant kaldet Fia (fuldt navn: Fia med knuff, hvilket betyder “Fia med skub”) populær, og i Schweiz er det kendt som Eile mit Weile, hvilket bogstaveligt betyder “Skynd dig langsomt”.
Der findes også en ungarsk version — Ki nevet a végén (“Hvem griner til sidst?”), en tysk version — Mensch ärgere Dich nicht (“Menneske, bliv ikke vred”), og en fransk version — Jeu des petits chevaux (“De små hestes spil”). I Spanien kaldes den tilpassede version parchís, og i Colombia hedder den parques. Disse varianter kan adskille sig i spillepladens design, antallet af brikker og unikke regler.
I mange lande ledsages spillet af egne traditioner — lige fra sjove udtryk og lykkebringende trylleord til komplekse lokale regler, som for eksempel at man skal slå modstanderens brik ud, hvis man lander på samme felt.
Selve spillets essens forbliver den samme, mens navne og detaljer varierer. Selvom spillet har indiske rødder, har vestlige tilpasninger ændret både mekanik og udseende markant og fjernet sig fra det oprindelige pachisi — et traditionelt brætspil, som har været udbredt i Indien i århundreder.
Derudover har ludo også vundet indpas i øst. I Vietnam er det meget populært og kaldes Cờ cá ngựa (“Søhestespillet”), og i kinesisk kultur findes et lignende spil kaldet 飞行棋 (“Flyvende skak”), hvor brikkerne bevæger sig over et korsformet bræt og kan “flyve” via særlige felter.
Interessante fakta
- Ludo stammer fra det gamle indiske spil pachisi, som har over 1.500 års historie. Det blev spillet allerede under Gupta-imperiet omkring det 6. århundrede e.Kr. Et vidnesbyrd om dets popularitet er de stenbrætter, der stadig findes udskåret i terrasserne på Agra-fortet i Indien.
- I den oprindelige version blev der i stedet for terninger brugt kauriskaller eller særlige pinde, som blev kastet på jorden. Antallet af opadvendte sider bestemte, hvor langt man måtte rykke.
- Akbar den Store (16. århundrede, stormogulernes dynasti) elskede pachisi så meget, at han spillede det på et enormt stenbræt med levende brikker — tjenere, som bevægede sig i stedet for brikker.
- I nogle skoler i Indien og Nigeria er ludo på listen over anbefalede lege i frikvartererne.
- I visse skoler i Bangladesh og Pakistan blev spillet midlertidigt forbudt, fordi børnene skændtes over det eller pjækkede fra undervisningen.
Det kræver kun én omgang — og du vil forstå, at ludo samler folk, underholder og giver ægte spænding, glæde og smagen af sejr!