Backgammon online, gratis

Backgammon — er et af de ældste brætspil i verden, med en historie, der strækker sig over flere årtusinder. Det kombinerer på en bemærkelsesværdig måde enkelheden i reglerne med dybden af strategiske muligheder, hvilket har gjort det muligt for spillet at overleve gennem tiderne og blive populært i mange lande. Backgammon adskiller sig fra andre logiske spil ved sin sjældne balance mellem tilfældighed, forbundet med terningekast, og dygtighed, der kræver beregning og taktisk tænkning. Takket være dette har spillet indtaget en særlig plads i forskellige kulturer — fra de persiske kongehoffer til moderne caféer — og betragtes med rette som en af de mest elegante og intellektuelle former for underholdning.

Backgammons historie

De tidligste rødder til spillet

Arkæologiske fund viser, at forløbere til Backgammon eksisterede allerede i oldtiden. I Iran (det gamle Persien) er der fundet spilsæt, der er omkring fem tusind år gamle — brætter med huller og terninger — som tilhører Jiroft-kulturen. En mulig forløber for spillet anses for at være det kongelige spil fra Ur (Royal Game of Ur), som var udbredt i Mesopotamien omkring 2600 f.Kr. Ligesom Backgammon var det en konkurrence, der kombinerede held og færdighed med brikker og terninger.

Skriftlige kilder fra antikken nævner det romerske spil Latrunculi, et strategisk spil med brikker, samt det senere byzantinske spil Tabula, som havde et bræt med 24 felter og 15 brikker for hver spiller. Målet i Tabula var allerede dengang at føre sine brikker så hurtigt som muligt gennem banen og tage dem af brættet før modstanderen — et princip, der minder meget om moderne Backgammon.

Den persiske legende om Backgammons oprindelse

Et spil, der ligner det moderne Backgammon, opstod i Persien under Sassanideimperiet (3.–6. århundrede e.Kr.). Spillets persiske navn — Nard (نرد) — er en forkortelse af Nardshir, som betyder «den modige Ardashirs spil». Ifølge legenden blev spillet opfundet af viziren Buzurgmehr (بزرگمهر) ved hoffet hos kong Khosrow I Anushirvan (خسرو انوشیروان). Sagnet fortæller, at Buzurgmehr skabte spillet som et svar på det indiske skakspil for at demonstrere Persiens intellektuelle overlegenhed.

I det episke digt «Shahnameh» (شاهنامه) af den persiske digter Ferdowsi (فردوسی) beskrives denne legende levende, og spillets oprindelse knyttes til den vise vizirs navn. Der findes ingen historiske beviser for en bestemt opfinder, men legenden peger på en persisk oprindelse for Backgammon og dets betydning ved de persiske kongers hof.

Spredningen i Østen og fremkomsten af lange og korte Backgammon-varianter

Fra Persien spredte Backgammon sig vidt over Mellemøsten, Centralasien og videre. Allerede i det 7.–8. århundrede nævnes spillet i arabiske kilder under navnet taht-e-nard. Gennem den arabiske indflydelse, som nåede Sicilien, spredte spillet sig til Nordafrika og Den Iberiske Halvø: det menes, at spillet kom til Europa i det 10. århundrede under navnet Tables (— «brætter»).

Spillet var også kendt i Kina: historiske krøniker nævner shuang-lu (雙陸) — et spil, der minder om Backgammon, som ifølge traditionen blev opfundet i det vestlige Indien og bragt til Kina under Wei-dynastiet (220–265 e.Kr.). I det 5.–6. århundrede e.Kr. havde shuang-lu bred udbredelse og blev en populær fritidsaktivitet. I Japan blev et lignende spil kaldet sugoroku (双六) så populært, at kejserinde Jitō (持統天皇) i år 689 udstedte et forbud mod det på grund af folkets overdrevne spillelidenskab. Disse fakta viser, at Backgammon allerede i middelalderen havde mange lokale varianter og navne.

Backgammon i middelalderens Europa

I Europa var spil, der lignede Backgammon, kendt under navnet Tables. Den første skriftlige omtale af spillet findes i et angelsaksisk manuskript fra år 1025 (Codex Exoniensis), hvor der står: «To mænd sætter sig for at spille Tables...». I det 11. århundrede dukkede lignende spil op i Frankrig under navnet Trictrac og blev hurtigt populære blandt aristokratiet og spilleglade kredse.

Frankrigs konge Ludvig IX den Hellige (Louis IX) udstedte i 1254 et dekret, der forbød hans hoffolk at spille hasardspil, herunder Tables. På trods af forbuddene fortsatte spillet med at sprede sig: i Tyskland stammer de første omtaler fra det 12. århundrede, og i Island fra det 13. århundrede. I Spanien dedikerede kong Alfonso X den Vise (Alfonso X de Castilla) i 1283 et afsnit af sit berømte værk «Libro de los Juegos» (Spillenes Bog) til Tables (Todas Tablas), hvor han detaljeret beskrev reglerne.

Ved det 16. århundrede var terningspil med brætter blevet en fast del af hverdagen i hele Europa. Der fandtes dog ingen ensartede regler: hvert land og hver region havde sine egne variationer. I Frankrig spillede man Trictrac, i Italien Tavole Reale, i Spanien Tablas Reales, og i Tyskland et spil kaldet Puff. I England brugte man længe det generelle navn Tables, og først i begyndelsen af det 17. århundrede dukkede ordet Backgammon op. Etymologien af navnet er ikke helt klar: ifølge én teori stammer det fra mellemengelsk back («tilbage») og gamen («spil»), som afspejler spillets idé — at bringe brikkerne «hjem»; ifølge en anden teori stammer det fra walisisk bach («lille») og cammaun («kamp»). Uanset oprindelsen blev betegnelsen brugt om varianten med «korte» regler, hvor det var muligt at slå modstanderens brikker.

Udviklingen af lange og korte Backgammon

I middelalderens Rusland og nabolandene var spillet kendt under det persiske navn Nard. Gennem Kaukasus og Centralasien spredte Backgammon sig til Georgien (hvor det fra det 17. århundrede blev kaldt nardii) og senere til kalmykkerne og andre folk ved Volga og i Sibirien. I Rusland og andre tidligere sovjetrepublikker blev Backgammon udbredt i det 20. århundrede og blev et traditionelt brætspil, især populært i bykvarterer og på feriesteder. Med tiden opstod to hovedvarianter: lange Backgammon og korte Backgammon.

Lang Backgammon er den ældre version, der minder mest om den gamle persiske Nard. I denne variant begynder alle brikkerne fra én position («hovedet») og bevæger sig i samme retning for begge spillere; slåede brikker fjernes ikke — et felt, der er besat af én brik, er lukket for modstanderen. Denne version er populær i Østen og de postsovjetiske lande og betragtes ofte som den klassiske form for Backgammon.

Kort Backgammon er derimod den vestlige version, hvor brikkernes startposition er spredt over brættet, spillernes bevægelser går i modsatte retninger, og brikker kan «slås» og placeres på baren (stangen i midten af brættet). Kort Backgammon blev udbredt i Europa fra det 16. århundrede og blev kendt i Amerika i det 17.–18. århundrede. Begge varianter deler det samme grundprincip, men har forskellige taktiske fokusområder og udviklede sig parallelt i historien.

Spillets udvikling i nyere tid

I det 17. århundrede gennemgik Tables i England ændringer og blev i praksis til kort Backgammon. Udtrykket «Backgammon» blev første gang nævnt i 1635. Engelske spillere adskilte den nye version fra den gamle, kendt som Irish (irsk Backgammon), som blev anset for mere konservativ, men over tid vandt den korte version frem. I 1743 blev den første detaljerede afhandling om regler og strategier udgivet i London — Edmond Hoyles «A Short Treatise on the Game of Back-Gammon» (1753, «Kort afhandling om Backgammon-spillet»), som fastlagde de vigtigste regler for kort Backgammon på den tid. Interessant nok blev spillet i det 18. århundrede populært selv blandt præster, på trods af kirkens fordømmelse af hasardspil.

Ved det 19. århundrede havde reglerne for kort Backgammon stort set fået deres moderne form. I midten af århundredet blev baren (midterfeltet) for slåede brikker almindeligt anvendt, og sejren i en kamp kunne tælles som én, to eller tre point: en almindelig sejr — når spilleren fjernede alle sine brikker først; gammon — dobbelt sejr, hvis vinderen fjernede alle sine brikker, mens modstanderen ikke fjernede nogen; backgammon — tredobbelt sejr, hvis vinderen fjernede alle sine brikker, mens modstanderen stadig havde mindst én brik på baren eller i vinderens hjem. Dette pointsystem dannede grundlaget for de moderne regler for kort Backgammon.

De nyeste ændringer — doblings­terningen og genoplivningen af interessen

Den største nyskabelse i det 20. århundrede var introduktionen af doblings­terningen. I 1920’ernes New York blev en særlig Doubling Cube opfundet i spilleklubber, med sider markeret 2, 4, 8, 16, 32 og 64, som gjorde det muligt at øge indsatsen under spillets gang. Denne terning gjorde spillet mere komplekst ved at tilføje et element af risikovurdering: nu skulle spilleren ikke kun kunne flytte brikkerne dygtigt, men også kunne vurdere det rigtige tidspunkt til at foreslå en fordobling af indsatsen baseret på sandsynligheden for sejr.

Med doblings­terningens opfindelse blev Backgammon et nyt niveau af intellektuelt og spændende spil, hvilket øgede dets popularitet blandt eliten. I 1960’erne nåede interessen for spillet et sandt højdepunkt i USA og Europa. En central rolle i dette opsving blev spillet af prins Alexis Obolensky — en efterkommer af russisk adel, bosat i Amerika, kendt som «den moderne Backgammons fader». I 1963 grundlagde han International Backgammon Association, udviklede fælles officielle regler og organiserede de første store turneringer. Allerede i 1964 blev der afholdt en international turnering i New York med deltagelse af mange berømtheder, og i 1967 fandt det første verdensmesterskab i Backgammon sted i Las Vegas.

Spillet blev hurtigt en mode: man spillede Backgammon i private klubber, på universiteter og til selskabelige sammenkomster. Der blev afholdt turneringer sponsoreret af store virksomheder, og der dukkede berømte mestre og forfattere af strategibøger op, hvilket styrkede Backgammons status som en intellektuel og prestigefyldt underholdning.

Ved slutningen af det 20. århundrede bevarede Backgammon sin popularitet i mange lande. I flere stater i det østlige Middelhavsområde betragtes Backgammon stadig som et nationalspil: i Grækenland, Tyrkiet, Libanon, Cypern og Israel er det dybt forankret i folkekulturen. I Storbritannien og USA blev der oprettet nationale forbund for Backgammon, som regelmæssigt arrangerer mesterskaber og ligaer.

Siden begyndelsen af 1990’erne er Backgammon trådt ind i den digitale tidsalder: der blev udviklet software til at spille mod computeren og analysere partier, og med internettets fremkomst blev det muligt at spille online mod modstandere fra hele verden. Således har spillet, der opstod i oldtiden, formået at tilpasse sig nye tider og teknologier uden at miste sin intellektuelle tiltrækningskraft.

Interessante fakta om Backgammon

• Kongelige partier og diplomatiske brætter. Backgammon har længe været betragtet som et spil for adelige og var ofte en del af diplomatiske gaver. I 1740’erne gav den osmanniske sultan Mahmud I (محمود) den franske konge Ludvig XV (Louis XV) et luksuriøst Backgammon-sæt lavet af træ indlagt med perlemor — et symbol på raffinement og intelligens. Sådanne brætter, udsmykket med guld, elfenben eller skildpaddeskjold, blev opbevaret i kongelige samlinger som tegn på høj status. Antikke sæt fra det 18. århundrede vurderes i dag på auktioner til titusindvis af dollars, især hvis de har tilhørt berømte historiske personer.
• Forbud og spilleres snedighed. Gennem sin lange historie er Backgammon flere gange blevet forbudt på grund af dets tilknytning til hasardspil. I 1254 forbød den franske konge Ludvig IX spillet ved hoffet, og i England kaldte kardinal Thomas Wolsey (Thomas Wolsey) i 1526 Backgammon for «djævelens opfindelse» og beordrede, at alle spillebrætter skulle brændes. Opfindsomme håndværkere fandt dog en løsning: i det 16. århundrede begyndte man i England at fremstille sammenklappelige Backgammon-brætter i form af bøger. Udefra lignede de et bogbind på en hylde, men indeni gemte sig spillebrættet, brikker og terninger. Dette gjorde det muligt for adelen at spille det forbudte spil i hemmelighed — de åbnede «bogen» for at spille en kamp og kunne hurtigt lukke den igen ved fare for eftersøgning. Disse særlige Backgammon-sæt er i dag værdifulde antikvariske kuriositeter.
• Backgammon i kunst og populærkultur. På grund af sin popularitet er Backgammon gentagne gange blevet skildret i kunst og litteratur. Den hollandske maler Jan Steen (1626–1679) afbildede for eksempel bønder, der spiller Backgammon, på sit maleri «Tric-Trac-spillerne» (The Game of Tric-Trac), hvor han formidlede spændingen i scenen. I Eremitagen findes et andet maleri af Steen, hvor en af spillerne vælter brættet — sandsynligvis efter et skænderi om nederlaget. Senere optræder Backgammon også i film: i James Bond-filmen «Octopussy» (1983) spiller helten en Backgammon-parti med terninger, hvilket understreger stemningen af risiko og psykologisk duel. I orientalsk litteratur og poesi symboliserer Backgammon ofte skæbnens luner og visdommen i at acceptere tilfældigheder.
• Rekorder og præstationer. I dag afholdes der internationale Backgammon-turneringer, hvor de bedste spillere konkurrerer. Siden 1970’erne er verdensmesterskabet i Backgammon blevet afholdt hvert år — først i Las Vegas og senere i Monte Carlo — og tiltrækker professionelle fra hele verden. Der findes også rekorder relateret til spillets længde: i 2018 blev en Backgammon-maraton i Aserbajdsjan, spillet af Rustam Bilalov (Rustam Bilalov), optaget i Guinness Rekordbog for at have varet 25 timer og 41 minutter. En anden interessant statistik viser, at det teoretisk mindste antal terningekast for at afslutte et spil er 16 træk, beregnet af matematikere.

Gennem århundrederne er Backgammon blevet en uadskillelig del af mange folks kulturelle arv. Født i det gamle Persien har spillet overlevet perioder med forbud og genfødsel, erobrede både Østen og Vesten og har bevaret sin tiltrækning til i dag. Backgammons historie er historien om menneskelig fritid, hvor konkurrenceånd og refleksion mødes: fra hofvismænds konkurrencer til middelalderens kroer og det 20. århundredes forfinede saloner. I dag fortsætter Backgammon med at forene mennesker fra forskellige generationer og kulturer og tilbyder en sjælden kombination af tilfældighed og beregning. Ved at forstå den rejse, spillet har gennemgået, indser man dets særlige værdi — som et kulturelt fænomen og som en øvelse for sindet.

Efter at have stiftet bekendtskab med Backgammons rige historie får man lyst til at prøve sine evner på brættet. I den næste del vil vi gennemgå reglerne for dette legendariske spil — fra kort Backgammon (den moderne version) til det orientalske lange Backgammon — og dele praktiske råd. Dyk ned i den visdom og spænding, som Backgammon tilbyder, og opdag en verden af logiske kampe og gamle traditioner.

Backgammon — er et brætspil for to spillere, hvor der bruges et særligt bræt, 30 brikker — 15 hvide og 15 sorte, samt to terninger. Spillet foregår på et bræt med 24 felter (smalle trekanter), der er opdelt i to halvdele af en midterstang. Hver spiller flytter sine brikker i henhold til terningkastene og forsøger at føre dem hele vejen rundt og tage dem af brættet før modstanderen. En Backgammon-parti varer typisk fra 5 til 30 minutter — afhængigt af terningkast og spillernes færdigheder; der kræves kun to deltagere og et standardspil.

Set fra et mekanisk synspunkt er Backgammon et kapløb med et element af tilfældighed. Hver spiller kaster to terninger og flytter sine brikker rundt på brættet, idet han vælger, hvilken brik der skal flyttes, og hvor mange felter. Hvert kast skaber en ny situation, og succes afhænger både af held og af dygtighed — evnen til at udnytte de givne kombinationer bedst muligt. Spillet er interessant, fordi det kræver konstant balance mellem risiko og sikkerhed: man kan spille forsigtigt for at undgå udsatte brikker, der let kan blive slået, eller man kan spille dristigt, stole på heldet og opstille fælder for modstanderen.

Backgammon værdsættes for at udvikle logisk og kombinationelt tænkning, evnen til at forudse træk og træffe beslutninger under usikkerhed. Derudover har spillet en æstetisk side: smukke træ- eller indlagte brætter, lyden af terningerne, kastets ritual — alt dette giver en særlig fornøjelse ved spillet. Det er ikke underligt, at Backgammon i århundreder har været et yndet spil til venskabeligt samvær og intellektuel afslapning.

Regler for Backgammon: hvordan man spiller

Lad os først se på spillets grundelementer. Et Backgammon-bræt består af 24 felter (trekanter) — 12 på hver halvdel. Felterne er opdelt i fire kvadranter med seks i hver: to «hjemmezoner» (én for hver spiller) og to ydre zoner. Midt på brættet løber en stang — den såkaldte bar, hvor «slåede» brikker placeres i kort Backgammon. Hver spiller har 15 brikker i sin farve, og bevægelsen af dem bestemmes ved kast med to terninger, der viser tal fra 1 til 6. Nedenfor beskrives reglerne for de to hovedvarianter — kort Backgammon (moderne backgammon) og langt Backgammon.

Kort Backgammon

• Startopstilling. I kort Backgammon placeres hver spillers brikker efter et fast mønster: 2 brikker på felt 24 (det længst væk fra modstanderens «hjem»), 5 brikker på felt 13, 3 brikker på felt 8 og 5 brikker på felt 6. Derved er brikkerne fordelt mellem hjemme- og ydersiden af brættet. Spillerne sidder overfor hinanden med deres hjemmezone foran sig (felter 1–6 for de hvide og spejlvendt for de sorte). Trækkene går i modsat retning: hvide bevæger sig mod uret, sorte med uret. Målet er at føre alle sine brikker hele vejen rundt på brættet og fjerne dem før modstanderen.
• Turforløb. I begyndelsen af spillet kaster hver spiller én terning. Spilleren, der får det højeste tal, starter spillet og bruger begge resultater fra de to terninger til det første træk. Hvis der kommer samme tal, kastes igen, indtil der er forskel. Derefter kaster hver spiller to terninger på sin tur og flytter brikkerne i overensstemmelse med tallene.
• Brikkernes bevægelse. Tallene på de to terninger viser, hvor mange felter man kan flytte én eller to brikker. Hvert tal bruges som et separat træk. For eksempel, hvis der kastes 5 og 3, kan man flytte én brik 5 felter og en anden 3 felter eller én brik 8 felter i alt, hvis det mellemliggende felt er ledigt. Brikkerne bevæger sig kun fremad — mod spillerens eget «hjem», dvs. mod lavere felt-numre. Man kan ikke sætte en brik på et felt, der er besat af to eller flere af modstanderens brikker. Hvis der står kun én modstanderbrik (en blot), kan den slås — modstanderens brik fjernes fra brættet og placeres på baren, hvorfra den senere skal genindtræde i spillet.
• Dobbelt. Hvis begge terninger viser det samme tal (f.eks. 6–6 eller 3–3), får spilleren lov til at bruge hvert tal to gange, dvs. lave fire træk i stedet for to. For eksempel, hvis der kastes 6–6, kan man flytte én eller flere brikker 6 felter fire gange. Dette betragtes som et heldigt kast, da det giver mulighed for hurtigt at avancere sine brikker og ændre situationen på brættet til sin fordel.
• Træktvang. Spilleren skal bruge begge kast (eller alle fire i tilfælde af dobbelt), hvis det er muligt efter reglerne. Hvis kun ét tal kan bruges, skal det højeste bruges. Hvis ingen træk er mulige (f.eks. hvis alle veje er blokeret af modstanderen), springes turen over. Dette kan ske, hvis alle ens brikker er på baren, og indgangsfelterne er besat af to eller flere af modstanderens brikker.
• Slå brikker og bar. I kort Backgammon kan man slå modstanderens brikker: hvis ens brik lander på et felt, hvor der kun står én af modstanderens brikker, fjernes denne og placeres på baren — den midterste adskillelse af brættet. Den slåede brik er midlertidigt ude af spillet. Før spilleren kan foretage andre træk, skal alle brikker på baren bringes tilbage i spillet. Genindtræden sker efter terningkastet: f.eks. hvis der kastes 4 og 6, kan brikken bringes ind på felt 4 eller 6 i modstanderens hjemmezone, hvis disse felter ikke er besat af to eller flere brikker. Hvis alle mulige felter er blokeret, springes turen over. Når alle brikker er returneret til brættet, fortsættes spillet som normalt.

Lang Backgammon

• Startopstilling og bevægelsesretning. I lang Backgammon (den østlige variant) begynder hver spiller med alle 15 brikker på ét punkt — «hovedet». De hvide har deres hoved på det fjerneste højre punkt i de sortes hjemmefelt, og de sorte har symmetrisk deres hoved på det fjerneste højre punkt i de hvides hjemmefelt. Med andre ord er de to hoveder placeret i modsatte hjørner langs brættets diagonal. Spillerne bevæger deres brikker i samme retning — mod urets retning (set fra de hvides perspektiv). I modsætning til kort Backgammon mødes de hvides og sortes ruter ikke frontalt: de bevæger sig nærmest som om de jager hinanden rundt på brættet. De hvide bevæger sig fra deres hoved gennem de sortes hjemmezone, derefter gennem de sortes yderzone, derefter gennem de hvides yderzone og afslutter i deres eget hjem; de sorte gør det samme i modsat retning — fra deres hoved ved de hvide til deres eget hjem.
• Turorden. Rækkefølgen for det første træk i lang Backgammon afgøres på samme måde som i kort: hver spiller kaster én terning, og den med det højeste tal begynder spillet, idet han bruger summen af begge terninger i sit første træk. Hvis begge slår det samme, kastes terningerne igen, indtil der opnås forskel. Når den første spiller er bestemt, skiftes man til at kaste to terninger pr. tur. De viste tal bestemmer, hvor mange punkter spillerens brikker kan flyttes. Spilleren skal bruge begge tal, hvis det er muligt ifølge reglerne; hvis der kommer et dobbeltslag (ens tal), bruges hvert tal to gange, hvilket giver fire træk. Turen fortsætter, indtil alle mulige bevægelser ud fra slaget er udført.
• Bevægelse og terningeregler. Brikkerne flyttes efter de samme grundprincipper: en brik bevæger sig ud fra hovedet og flyttes det antal punkter, som terningen viser, forudsat at slutpunktet ikke er optaget af modstanderens brikker. I lang Backgammon er det forbudt at placere en brik på et punkt, der allerede er besat af modstanderen — der findes ingen slag her, og punktet kontrolleres af den første brik, der står der. Derfor er der i denne variant ingen bar og ingen slåede brikker. De øvrige terningeregler svarer til dem i kort Backgammon: hvert tal på terningerne giver et separat træk (eller de kan kombineres, hvis alle mellemrum er frie); ved dobbeltslag udfører spilleren fire træk med dette tal. Spilleren skal altid udføre sine træk, hvis det er tilladt. En vigtig begrænsning: man må kun tage én brik ud fra hovedet pr. tur. Den eneste undtagelse er det første træk i spillet: hvis man slår 6–6, 4–4 eller 3–3, tillader de klassiske regler at tage to brikker ud på én gang («to-brik-udgang»). I alle andre tilfælde må man kun tage én brik ud fra hovedet ad gangen. Denne regel gør starten mere strategisk: man kan ikke straks sprede alle brikker, og fremskridt kræver planlægning.
• Blokering og begrænsninger. I lang Backgammon, selvom man ikke kan slå modstanderens brikker, er blokering stadig en vigtig del af strategien. To eller flere brikker på samme punkt gør det lukket for modstanderen. Spillerne bygger «primes» — sekvenser af lukkede punkter — for at forsinke modstanderens fremskridt. For eksempel kan man ved at lukke 4–5 punkter i træk forsinke modstanderens bevægelse betydeligt. Reglerne forbyder dog «fuldstændig blokering»: man må ikke bygge en kæde af seks lukkede punkter, bag hvilke alle modstanderens brikker er fanget. Mindst én brik skal have mulighed for at passere blokeringen. Hvis en seks-punkts prime helt blokerer modstanderens brikker, er trækket ugyldigt. I praksis betyder det, at en seks-punkts blok kun er tilladt, hvis mindst én modstanders brik allerede har passeret den. Ellers er blokering stadig en central taktik: uden mulighed for at slå opnås sejren gennem manøvrering og skabelse af forhindringer.
• Fjernelse af brikker. Når alle 15 brikker har gennemført runden og befinder sig i spillerens hjemmezone (de sidste seks punkter), begynder man at fjerne dem fra brættet, som i kort Backgammon. Reglerne for fjernelse er de samme: det kastede tal tillader at fjerne en brik fra det tilsvarende punkt; hvis der ikke er nogen brik på det punkt, kan man bevæge en brik inden for hjemmet eller fjerne den fra et fjernere besat punkt. Da der i lang Backgammon ikke findes slag, forløber fjernelsen enklere: målet er at fjerne alle brikker så hurtigt som muligt.
• Sejr og point. I lang Backgammon spilles der normalt om ét point pr. parti. Den, der først fjerner alle sine brikker, vinder. Hvis vinderen har fjernet alle brikker, men modstanderen stadig har nogle tilbage, er det en almindelig sejr — ét point. Hvis modstanderen ikke har nogen brikker tilbage, tæller sejren som dobbelt. I officielle kampe spilles der til et på forhånd aftalt antal point. Doblingskuben bruges næsten aldrig i lang Backgammon og ses kun i trænings- eller hasardspil.

Begyndere rådes ofte til at starte med kort Backgammon, da muligheden for at slå gør spillet mere dynamisk og underholdende. Lang Backgammon værdsættes for sin strategiske renhed: succes afhænger næsten udelukkende af taktik, og tilfældighed spiller kun ind ved terningkastene, så risikoen for at tabe på et tilfældigt træk er minimal. Ved at mestre begge varianter vil du bedre forstå alle nuancerne i dette fascinerende spil.

Tips til begyndere i Backgammon

Backgammon — et spil, hvor dygtighed kommer med erfaring. For at fremskynde din udvikling er det vigtigt at forstå de grundlæggende taktiske teknikker og undgå typiske fejl. Nedenfor har vi opdelt rådene i tre grupper: generelle taktiske tilgange, begynders fejl og ideer til mere avancerede strategier. Disse anbefalinger er nyttige for både kort og lang Backgammon (med de tilsvarende regeltilpasninger).

Taktiske tilgange

• Byg dit «hjem» og ankre. Prøv så tidligt som muligt at besætte punkter i din hjemmezone — især det femte punkt, der kaldes «det gyldne punkt». Optagne punkter i hjemmet gør det vanskeligere for modstanderen at bringe slåede brikker tilbage i kort Backgammon og letter fjernelsen af dine egne. Det er også nyttigt at oprette et anker — et punkt i modstanderens zone med to af dine brikker. Et anker (især på modstanderens 20. eller 21. punkt) fungerer som en base: det bremser hans fremskridt og giver dine brikker et sikkert sted. I lang Backgammon er det vigtigt tidligt at rykke brikkerne frem og besætte flere punkter foran for ikke at blive fanget på hovedet.
• Lad ikke brikker stå alene uden grund. Enkeltbrikker (blots) er sårbare: i kort Backgammon kan de blive slået, og i lang kan de blive fanget bag en blok. Prøv at flytte brikkerne i par, så de dækker hinanden. Før du flytter, så vurder: vil en brik blive efterladt alene på et åbent punkt? Hvis ja — overvej, om risikoen er det værd, eller om du hellere skal spille sikkert. Overdreven forsigtighed kan dog også være skadelig: nogle gange er det værd at risikere en blot for at tage et nøglepunkt eller forsinke modstanderen. Find balancen mellem sikkerhed og mod.
• Fokuser på at bygge blokke (primes). Flere brikker på hinanden følgende punkter danner en stærk barriere mod modstanderen. En ideel prime er seks lukkede punkter i træk, men selv fire eller fem giver en betydelig fordel. Prøv at bygge blokke i din yderzone for at bremse modstanderens fremskridt eller i hjemmezonen for at lette fjernelsen af brikker. I lang Backgammon må du ikke helt blokere alle modstanderens brikker: mindst én skal kunne passere. I kort Backgammon er det teknisk muligt at lukke alle 15 brikker, men i praksis er det svært. Under alle omstændigheder er princippet det samme: det er bedre at sikre et punkt end at forsøge at slå en ekstra brik, især hvis modstanderen har brikker på baren.
• Hold øje med fordelingen af brikkerne på brættet. Undgå at samle for mange brikker på ét punkt — såkaldte «tårne». For eksempel er fem brikker på ét punkt normalt spild af ressourcer: de bruges bedre til at kontrollere andre positioner. På den anden side må du ikke efterlade for mange enkeltbrikker (blots), da de er udsatte. Spil fleksibelt: prøv at fordele brikkerne, så ethvert terningkast giver nyttige muligheder for bevægelse.
• Tag hensyn til spillets fase. I begyndelsen er det vigtigt at få brikkerne ud fra hovedet, udvide startpositionerne og besætte nøglepunkter; midt i spillet skal du styrke dine positioner og beslutte, om du vil satse på hastighed eller forsinke modstanderen; i slutspillet skal du handle forsigtigt eller tage risici afhængigt af situationen — fjern brikkerne omhyggeligt, hvis du fører, og prøv at gøre det sværere for modstanderen, hvis du ligger bagud.

Begynderfejl

• At spille uden plan. Begyndere spiller ofte «efter situationen» uden en overordnet strategi. For eksempel ser de en mulighed for at slå en modstanders brik og gør det straks uden at tænke over placeringen af deres egne brikker. Eller de skynder sig frem med alle brikkerne uden at dække bagtroppen. Vurder stillingen efter hvert kast: hvad giver mest fordel — angreb eller forsvar? Nogle gange er det bedre at styrke dit hjem eller flytte forsinkede brikker end at risikere alt for ét slag.
• For passivt spil («hjemmespil»). Den anden yderlighed — at spille for forsigtigt. Begyndere er ofte bange for at efterlade blotter og spilder derfor træk på meningsløse bevægelser. For eksempel flytter de konstant brikker inden for hjemmet i stedet for at rykke frem. Det fører til, at de kommer bagud i løbet og mister initiativet. Vær ikke bange for at tage en lille risiko, især i begyndelsen af partiet, hvor selv en slået brik kan nå at komme tilbage. I Backgammon er tempoet vigtigt — det er bedre at bevæge sig fremad med lidt risiko end at sidde stille og lade modstanderen overtage de vigtige punkter.
• At ignorere stillingen og dobling (for kort Backgammon). I pointkampe glemmer begyndere ofte strategien omkring dobling. Manglende evne til at bruge doblingskuben eller til at acceptere et dobbelttilbud fører til tabte muligheder. Husk: hvis du fører klart, så tilbyd en dobling — ellers risikerer du kun at vinde 1 point, hvor du kunne have fået 2. Og omvendt, hvis du ligger håbløst bagud — så pas ved en dobling for at spare point til næste spil.
• Forkert sandsynlighedsberegning. I Backgammon afhænger meget af chancerne for, at bestemte tal kastes. En almindelig fejl — at undervurdere risikoen for at efterlade en blot. For eksempel kan en nybegynder lade en brik stå åben seks punkter væk og tænke «han rammer nok ikke». Men chancen er faktisk ret høj — omkring 17%. Eller omvendt, frygte en sjælden kombination: modstanderen skal bruge et bestemt dobbeltkast for at vinde, og begyndere bliver paniske, selv om sandsynligheden stadig kun er omkring 17%. Lær gradvist de grundlæggende sandsynligheder i Backgammon — hvilke kast der er mest sandsynlige, og hvor stor chancen er for at udføre bestemte træk. Det hjælper dig med at træffe bedre beslutninger: nogle gange kan du lade en blot stå, hvis risikoen for at blive slået kun er 8%, og gevinsten ved trækket er høj.
• For tidlig overgang til løbespil. I kort Backgammon findes to hovedstile — kontaktspil (med forsøg på at slå og holde) og løbespil (hvor begge spillere forsøger at bringe deres brikker hjem uden risiko). En almindelig fejl — at skifte til løbespil for tidligt, mens modstanderen stadig har en stærk position. For eksempel kan en nybegynder forsøge at flygte med alle brikker, selv om modstanderen allerede har bygget blokke foran — og bliver derefter fanget og slået. Eller omvendt, at blive for længe i kamp, når det allerede var tid til at løbe (hvis du fører på afstand). Her er det nyttigt at kunne tælle pips — det samlede antal punkter, som hver brik mangler for at nå målet. Lær at vurdere, hvem der har kortest vej. Hvis du fører markant på pips — undgå kontakt og bring brikkerne hjem. Hvis du er langt bagud — gør spillet mere besværligt for modstanderen, for uden et heldigt slag kan du alligevel ikke vinde.

Avancerede strategier

• Risikostyring og planlægning af træk. Erfarne spillere beregner konsekvenserne af deres handlinger, vurderer modstanderens mulige kast og forestiller sig, hvordan stillingen vil ændre sig derefter. De tager højde for, hvor de har efterladt enkelte brikker, hvilke punkter der er åbne, og hvilke træk modstanderen kan udnytte. De tænker som skakspillere: ikke kun på deres næste træk, men også på modstanderens potentielle svar.
• Princippet om «sikkert eller dristigt». I enhver situation findes der et aggressivt og et forsigtigt træk. Et aggressivt træk kan efterlade en blot, forsøge at slå en modstanders brik eller skabe spænding, mens et forsigtigt træk styrker huset, lukker punkter og minimerer risiko. Kunsten ligger i at vide, hvornår hver stil skal anvendes: når du ligger bagud, bør du spille mere dristigt for at ændre spillets gang; når du fører — bør du spille sikkert og ikke give modstanderen muligheder. Samtidig er brættets konfiguration altid vigtig: nogle gange kan det endda betale sig for den førende spiller at tage en udveksling for at fremskynde sejren, mens den bagudliggende bør vente på en fejl fra modstanderen.
• Matchstyring. I matchspil (for eksempel til 5 eller 7 point) ændres taktikken afhængigt af den aktuelle stilling — dette kaldes matchstrategi. For eksempel, hvis du kun mangler 1 point for at vinde, mens modstanderen mangler 3, bør du være mere forsigtig med at tilbyde dobling, da et tab her ikke er afgørende; i sådanne tilfælde gælder Crawford-reglen, som begrænser dobling i en bestemt runde. At kende de grundlæggende principper for matchstrategi er nyttigt til turneringer, selvom en dybere forståelse går ud over de basale anbefalinger.
• Tekniske slutfaser og udtagning af brikker. Under udtagningen tager erfarne spillere mange detaljer i betragtning. For eksempel «25%-reglen»: selv hvis du ligger bagud, men har omkring en fjerdedels chance for at vinde, hvis modstanderen laver fejl, bør du fortsætte spillet. Det er også vigtigt at beholde brikker på de fjerneste punkter i huset så længe som muligt, hvis modstanderen stadig kan blokere, for at øge chancen for en uventet backgammon. I langt Backgammon er det afgørende — ikke at blive for længe på hovedpunktet, ellers når modstanderen at bygge et blok og reducerer dine vinderchancer betydeligt.

Det vigtigste råd — spil og analyser. Efter hver kamp er det nyttigt at gennemgå dine træk: hvor du lavede fejl, og hvilket træk der kunne have været bedre. Øvelse og opmærksomhed på modstanderens spil vil gradvist forbedre dine færdigheder. Backgammon — et spil, man kan lære på få minutter, men som man kan forfine hele livet og nyde hvert fremskridt.

Backgammon — et fascinerende spil, der kombinerer held og strategi, enkelhed og dybde. Når du lærer reglerne og mestrer de første taktiske teknikker, opdager du en verden af intellektuel underholdning, som har stået sin prøve gennem tiden. Selv hvis heldet i begyndelsen er lunefuldt — lærer hvert spil dig noget nyt: tålmodighed, beregning, evnen til at acceptere nederlag og glæden ved sejr. Dette spil er særligt, fordi der altid er plads til udvikling: fra hjemmeentusiast til turneringsmester.

Når du prøver dine evner på brættet, vil du mærke, hvordan Backgammon griber dig: du ønsker revanche, at prøve en ny teknik eller at teste en observeret strategi. Og vigtigst af alt — spillet bringer mennesker sammen. En Backgammon-parti over en kop te kan samle folk fra forskellige generationer og kulturer, for terningernes og brikkernes sprog forstås uden ord. Den intellektuelle duel, de venlige bemærkninger og glæden ved et heldigt kast — alt dette skaber den unikke stemning ved Backgammon.

Vi håber, at disse regler og råd hjælper dig med at spille Backgammon med selvtillid og udvikle dine færdigheder. Selv lidt erfaring vil hjælpe dig med bedre at forstå strategien, beregne træk og nyde processen. Prøv at anvende de lærte principper, observer modstanderen og udvikl gradvist din egen stil — så bliver spillet både interessant og lærerigt. Klar til at teste dig selv? Spil Backgammon online nu — gratis og uden registrering!